Sådan fik Selandia energiforbruget under kontrol
I 2003 konstaterede Selandia i Slagelse en kraftig stigning sine energiudgifter. Derfor indledte uddannelsesinstititionen et samarbejde med SEAS-NVE om Energy Management – og dét fik energiforbruget til at styrtdykke.
Selandia er nemlig en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og har til huse i Slagelse. 460 ansatte og cirka 3.500 årselever er fordelt på 50 forskellige uddannelser. Derfor var analyse af Selandias energiforbrug en større opgave. Analysens konklusioner blev samlet i en række rapporter, der klart viste, hvor Selandia skulle sætte ind mod sit store energiforbrug. Da ændringerne blev ført ud i livet, skete der voldsomme forandringer i energiforbruget.
"I 2004 opnåede vi meget store energibesparelser. 75 pct. blev hentet på et lavere elforbrug, mens de sidste 25 pct. kom fra et lavere fjernvarmeforbrug. Det betød, at vi kunne frigøre flere hundredetusinde kroner i budgettet, og det var noget, der kunne mærkes", siger Eigil Jørgensen, teknisk chef hos Selandia.
Friskere luft, bedre lys og lavere energiforbrug
Belysning og ventilation var to af Selandias vigtigste indsatsområder, og derfor fik de førsteprioritet. Mange forældede belysningsanlæg blev skiftet ud med nye lamper, der er styret af dagslys- og bevægelsessensorer. Så er der kun lys i Selandias mange bygninger, når der er brug for det. Også Selandias ventilationssystemer styres nu elektronisk. Tænd/sluk-ure sørger for, at anlæggene kun kører i de perioder, hvor der er undervisning. En del af ventilationsanlæggene er også styret af følere, der måler indholdet af CO2 i luften. Hvis overskrider koncentrationen en grænseværdi, går ventilationen automatisk i gang. Den forbedrede styring sparer ikke kun energi i selve ventilationsanlæggene. Den giver også varmebesparelser, fordi luftudskiftningen nu er mindre men til gengæld mere præcis.
Mindre spild – samme komfort
Selvom Selandia har sparet massivt på energiforbruget, er det ikke gået ud over komforten. I alle kontorer og undervisningslokaler er temperaturen 21 grader, og belysningen er mindst lige så god som før. I 2003 konstaterede Selandia i Slagelse en kraftig stigning sine energiudgifter. Derfor indledte uddannelsesinstititionen et samarbejde med SEAS-NVE om Energy Management – og dét fik energiforbruget til at styrtdykke.
"Vi kunne frigøre flere hundredetusinde kroner i budgettet, og det var noget, der kunne mærkes", siger Eigil Jørgensen. "Jeg har hverken hørt kolleger eller elever klage over et lavere komfortniveau, efter vi gik i gang med projektet. Vi har altså kun fjernet den del af forbruget, der var overflødig, og det har vi gjort meget effektivt – ikke mindst på grund af SEAS-NVE’s forundersøgelser og rådgivning", siger Eigil Jørgensen.
Samarbejdet fortsætter
Samarbejdet mellem Selandia og SEAS-NVE fortsætter, og hvert år falder institutionens energiforbrug yderligere. I 2003 havde Selandia et elforbrug på 4.028.000 kWh, mens det i 2008 nåede ned på 2.426.200 kWh. Også varmeforbruget er nu langt mindre. I 2003 lå det på 6.903.900 kWh, mens det i 2008 var på 4.686.800 kWh.
Hvordan kommer man i gang?
Mange virksomheder og organisationer kan lige som Selandia opnå store besparelser på energiforbruget. Det er hverken kompliceret eller ressourcekrævende. Det kræver blot, at man fokuserer på det overflødige energiforbrug og sætter ind på de rigtige områder.