Gyldighed og anvendelse

 

SEAS-NVE's ledningsoplysninger er kun gyldige i 3 uger, efter du har printet dine kort.

 

Der sker hele tiden ændringer i ledningsnettet. Derfor er vores ledningsoplysninger kun gyldige i 3 uger efter udprintning. Datoen fremgår af det enkelte print. Efter de tre uger skal du for sikkerhedens skyld indhente nye ledningskort.

 

Anvendelse af oplysningerne og dokumentation

Ledningskort må kun benyttes til overordnet orientering om placering af SEAS-NVE's anlæg. I forbindelse med arbejde i nærheden af ledninger, skal ledningsoplysninger indhentet fra LER samt betingelser for brugen være tilgængelige på arbejdspladsen.

 

Hvis arbejdet kræver afmærkning på stedet, skal SEAS-NVE kontaktes mindst 8 dage i forvejen. I stærkstrømsbekendtgørelsen er angivet visse respektafstande for hhv. luftledninger, kabler og master. Se også SEAS-NVE's betingelser for arbejde i nærheden af SEAS-NVE's forsyningsanlæg.

 

  Læs hvordan du printer korrekt

 

Oplysningernes nøjagtighed

Der er forskel på nøjagtigheden af ledningsoplysningerne i landområder og i byområder. I byer er nøjagtigheden typisk på under en meter, hvorimod den på landet kan være op til tre meter.

 

I nogle tilfælde kan afvigelsen dog være større, og man må derfor under ingen omstændigheder måle på tegningerne.

 

Stikledninger

Placering af private stikledninger fra forsyningsnettet til vores kunder er vist som signatur, da SEAS-NVE ikke kender beliggenheden.

 

Ophavsrettigheder

Enhver bruger forpligter sig til at overholde de betingelser, der er stillet for anvendelse af denne service. Oplysninger hentet fra denne service må kun anvendes til overordnet orientering om kablernes placering.