Biblioteker

 

I biblioteker er der ofte mulighed for el-besparelser på f.eks. ventilation og belysning.

 

Belysning

Ofte kan der være penge at spare ved at udskifte gammel belysning med nye el-besparende armaturer med reflektorer, der sikrer, at lyset fokuseres på hylderne og andre brugersteder.

 

Hvis der ofte møbleres om på biblioteket, f.eks. i forbindelse med udstillinger m.m., bør belysningen være flytbar. Glødepærer bør udskiftes med energibesparende lyskilder.

 

Læs flere gode råd om belysning her.

 

Klassisk belysning fik nyt indhold

SEAS-NVE's energikonsulent satte fokus på bibliotekets belysning. Klik her og læs om energikonsulentens råd.

 

Husk også ventilationsanlægget

I biblioteker med ventilationsanlæg bør det sikres, at ventilationen ikke unødvendigt er i drift i mange timer uden for åbningstid. Hvis driftstiderne og evt. luftmængderne reduceres, kan der ofte spares mange penge - ikke kun på elektricitet, men også på varme.

 

Vedligeholdelsen af anlæggene skal lægges i faste rammer, således at anlæggene kører optimalt. Både nye og eksisterende ventilationsanlæg bør udstyres med en velfungerende automatik, der er nem at betjene. Brugervejledningen skal være udformet i et forståeligt sprog.

 

Moderne energirigtige ventilationsanlæg forsynes gennem frekvensomformere, der trinløst kan regulere omdrejningerne og dermed luftmængden efter behov.