Idrætshaller

 

Der er gode penge at spare på el-regningen i idræts- og sportshaller.

 

Der bør være mulighed for, at belysningen i hallen kan varieres, så den tilpasses brugere og forskellige formål. F.eks. behøver skolebørn ikke så meget lys som pensionister, og belysningen til træninger kan ofte være svagere end belysning ved turnering.

 

Bevægelsesmeldere

I haller, omklædningsrum eller gangarealer, hvor der er meget belysning og/eller mange driftstimer, kan det ofte være en fordel at installere bevægelsesmeldere, således at lyset kun er tændt, når der er brugere i lokalet.

 

Zoneopdeling af belysning

Der kan også være besparelser at hente ved zoneopdeling af belysninger, således at f.eks. ikke alt lys tændes, når der blot er brug for orienteringslys.

 

Husk også ventilationsanlægget

I haller med ventilationsanlæg bør det sikres, at ventilationen ikke unødvendigt er i drift i mange timer uden for åbningstid. Muligheden for at reducere driftstiderne og evt. luftmængderne er ofte tilstede, og der kan spares mange penge - ikke kun på elektricitet, men også på varme.

 

Vedligeholdelsen af anlæggene skal naturligvis også lægges i faste rammer, således at anlægget kører optimalt.

 

Vil du vide mere om energi-besparelser?

Så kan du kontakte en af vores energikonsulenter på telefon 70 29 29 29.