Koncernen
SEAS-NVE leverer energi og fibernet til 400.000 kunder og andelshavere. SEAS-NVE kombinerer sine rødder i andelstanken med moderne virksomhedsledelse.
Produktpaletten spænder vidt fra kerneproduktet el til avanceret rådgivning om vindmølleteknologi. Overordnet set kan man dele SEAS-NVE's produkter op i tre hovedkategorier:
- El-produkter
- Rådgivningsprodukter
- Netprodukter
SEAS-NVE er i dag blandt elsektorens absolut største, og virksomheden er Danmarks største kundeejede energiselskab. SEAS-NVE har hovedsæde i Svinninge og en teknisk afdeling i Haslev.
Virksomheden har over 600 ansatte, en omsætning på 2,8 mia. kr. og en balance på 12,8 mia. kr.
SEAS-NVE er et andelsselskab
At være et andelsselskab betyder, at alle kunder, som er tilsluttet SEAS-NVE´s elnet er andelshavere i SEAS-NVE og medejere af selskabet. Det gælder dog ikke de kommunale netområder i Korsør, Nakskov, Næstved, Slagelse og Vordingborg. Andelshaverne har mulighed for at præge selskabets fremtid og vælger repræsentantskabet, der er SEAS-NVE´s højeste myndighed.
SEAS-NVE har i dag ca. 375.000 andelshavere.