Et moderne andelsselskab

SEAS-NVE har rødder i den danske andelstanke. Den dag i dag betyder det, at vi er vant til at lytte til vores kunder.

Hvis du bor i SEAS-NVE's forsyningsområde og er tilsluttet elnettet, er du automatisk andelshaver i SEAS-NVE. SEAS-NVE er nemlig et andelsselskab, og det betyder, at vi alle ejer en lille andel af vores energiselskab.

Du kan være med

I et andelsselskab er kunderne lig med ejerne. Som andelshaver har du kort vej til indflydelse og kan stille op til valg til repræsentantskabet, som er SEAS-NVE's øverste myndighed.

SEAS-NVE har gennem repræsentantskabet altid kontakt til kunderne/andelshaverne og ved, hvad det er de efterspørger. Derfor er andelsformen en moderne og markedsfokuseret måde at drive virksomhed på.

Som andelsselskab skal SEAS-NVE ikke generere det størst mulige økonomiske overskud til nogle få aktionærer. Vores mission er derimod at give værdi til vores andelshavere.

Læs mere om repræsentantskabet

Historien om andelstanken

Tanken bag de første andelsselskaber gik ud på, at Hansen, Jensen og Madsen havde nogle køer, men ingen af dem havde mulighed for at bearbejde mælken i det ønskede omfang, og derfor gik de sammen med deres naboer om at etablere et fællesskab, så de kunne dele udgifterne til mejeridriften mellem sig og måske endda investere i ny teknologi. For eksempel blev mælkecentrifugen opfundet i andelsregi – til gavn for landmænd verden over.

Også for energiselskaberne har formålet med at organisere sig i andelsforeninger været klart. Specielt i yderområderne har der for den enkelte borger været grund til at stå sammen, fordi der ikke var store kommunale eller kommercielle kræfter til at stå for opførelsen af kraftværkerne.

Elektriciteten kommer til landet
Da elektriciteten i starten af forrige århundrede blev mere end et kuriøst indslag i storbyerne, kom der fuld damp på udviklingen af de små landelektricitetsværker. Fra 1900-1914 blev der stiftet ikke færre end 290 andels- og interessentselskaber. Og elektriciteten var med til at gøre det slidsomme liv på landet meget lettere.

Til at begynde med var den afgørende forskel ikke, at man fik lys i de små hjem, men derimod at landmændene fik maskinkraft til at gøre det grove arbejde. Mange andelshavere på landet kan fortælle – eller har fået fortalt af deres bedsteforældre - historier om dengang, hvor lyset blinkede i køkkenet, når naboen brugte den elektriske fodermaskine. Og at man ventede med at gå i bad til om aftenen, efter køerne var blevet malkede. Som tiden gik, blev fremskridtet dog også en større del af hverdagen, og specielt kvinderne kunne mærke, at mange byrder blev lettet, i takt med at elektricitet blev en naturlig hjælper i husholdningen.