Mandag d. 6. november
Status kl. 15.45:
Der er ca. 17 kunder uden strøm primært i sommerhusområderne.
Det er især ved Kobæk Strand, Agersø, Omø, Glænø, Ore Strand og Mern samt nogle ganske få steder ved Lolland-Falsters kyster.
Det er ikke muligt at sige, hvornår de sidste kunder får spænding, da vi stadig venter på, at vandet falder. |
|
|
El og vand er en farlig kombination
I situationer med forhøjet vandstand er det vigtigt, at du er opmærksom på dine omgivelser, da el og vand er en farlig kombination. Ser du et kabelskab, der står under vand, skal du ikke gå hen til det og slet ikke, hvis det ryger fra det. Du skal i stedet straks kontakte SEAS-NVE, der vil tage hånd om situationen.
Oplever du strømsvigt i hjemmet, er det en god idé først at tjekke, om der er ledninger, der står under vand. Dette kan nemlig være en direkte årsag til, at der mangler strøm. Det er vigtigt, du ikke selv forsøger at udbedre fejl, men i stedet kontakter en autoriseret el-installatør. |
|
|
kl. 10.00
Her til morgen var der ca. 87 kunder uden strøm primært i sommerhusområderne, som har været ramt af store oversvømmelser.
Dette har vanskeligtgjort reparationsarbejdet, da vores tekniske har afventet, at Beredsstyrelsen har fået pumpet områderne fri for vand.
Vores teknikere har arbejdet hele weekenden og arbejder fortsat på at få etableret strøm til de sidste kunder. Der er især sommerhus-områder i Reersø, Frølunde Fed, Knivkær, Næsby Strand, Agenær/Atterup, Sjællands Odde og Kobæk Strand, som har haft store oversvømmelser. |