Kun få kunder uden strøm pga. stormen
Status kl. 14.30
Stormen er blevet værre siden i formiddags, men indtil videre har den kun forårsaget få strømafbrydelser. Kl. 14.30 var der ca. 500 kunder uden strøm i området sydvest for Haslev samt i Viby. Der bliver arbejdet på at genetablere strømmen i disse områder.
Status kl. 12.00
Kl. 12.00 kunne det konstateres, at der har været normal drift igennem natten og her til formiddag. De få problemer, der har været, er alle under kontrol.
Beredskabet opretholdes stadig i tilfælde af, at situationen skulle ændre sig.