Fibernet fra SEAS-NVE - et garanteret produkt
En helt ny forbrugerundersøgelse viser, at forbrugerne stiller skrappe krav til de danske bredbåndsleverandører.
Forbrugerne kontrollerer i stor stil, om leverandørerne lever op til de gyldne løfter i salgsreklamerne, og de stiller nu i massivt tal krav om garantier for, at internetforbindelserne er dét, de giver sig ud for at være. Med et fibernetprodukt fra SEAS-NVE er kunderne helt sikre at få, hvad de betaler for.
Kunderne vil have det, fiberteknologien kan det og teleanalytikerne spår om det. Det handler naturligvis om hastigheden i bredbåndsforbindelsen. Kunderne vil have mulighed for lynhurtigt at sende og hente tunge filer, downloade film og meget andet. Livet er helt enkelt for kort til langsomme forbindelser, der måske endda slet ikke har den hastighed, som de skulle have.
Kunderne stiller kvalitetskrav
For nyligt målte analyseinstituttet Wilke i en undersøgelse forbrugernes tilfredshed med bredbåndsleverandørerne på det danske marked. Undersøgelsen viser med al ønskelig tydelighed, at forbrugerne har høje og markante kvalitetskrav. Syv ud af ti forbrugere forventer at få den hastighed på deres internetforbindelse, som leverandøren markedsfører sig på. Flertallet må imidlertid sande, at det får de ikke. Fem ud af ti forbrugere måler selv, om hastigheden på deres bredbåndsforbindelse er i orden og lever op til dét, leverandøren har lovet. Flertallet finder ud af, at det ikke er tilfældet.
”At kunderne nu i stor stil kigger deres bredbåndsleverandør efter i sømmene er både overraskende og glædeligt. Forbrugerne vil have kvalitet. Og det er ikke godt nok, hvis kunderne får at vide at de køber en 10 megabit-forbindelse, men kun får en 6 megabit-forbindelse. Det svarer jo til at købe en bil på tre hjul, siger salg- og marketingchef i SEAS-NVE, Jeanette Hartz.
Med et fibernetprodukt fra SEAS-NVE er man som kunde helt sikker på at få den hastighed på sin forbindelse, som man har betalt for. Bestiller man f.eks. en 20 Mbit/s forbindelse, får man også mindst en 20 Mbit/s forbindelse. Der bliver nemlig lagt lidt ekstra oveni, så kunderne aldrig oplever, der går noget tabt, som man ellers ofte gør det med almindelige internetforbindelser.
Garanteret hastighed
Ud over den garanterede hastighed betyder et Fibernetprodukt fra SEAS-NVE blandt andet, at kunderne får en løsning der er dimensioneret fra begyndelsen. På den måde er kunderne sikret optimal udnyttelse af forbindelsen i modsætning til traditionelle linjer via kobbernettet og mobilt bredbånd, der ofte går i knæ, når belastningen bliver for stor. Behovet for informationsudveksling, underholdning og arbejde via internettet er støt stigende, og behovet for båndbredde følger med. Med fibernet får kunderne allerede i dag rigelig kapacitet til det hele – og er der behov for større kapacitet, kan fibernettet let opgraderes til mere end 1.000 Mbit/s.
For et par år siden gik 22 af de danske elselskaber sammen om at skabe produktet – Dansk Fibernet. Det gjorde vi for at gøre opmærksom på, at vi har et produkt, der adskiller sig markant fra de øvrige leverandørers bredbånd med garanteret og fremtidssikret hastighed. Netop i disse dage gennemfører elselskaberne en landsdækkende kampagne for Dansk Fibernet.
”Hos SEAS-NVE forventer vi os meget af kampagnen, den er kun med til at cementere, at der kun er én teknologi på det danske marked, som kan indfri de krav, som forbrugerne stiller. Det er fibernet, og indtil videre er det kun energiselskaberne, der for alvor driver denne teknologi fremad” afslutter Jeanette Hartz.
Er du I tvivl om, hvorvidt fremtiden også kommer til dit lokalområde så klik ind på www.seas-nve.dk.
Fakta om Fibernettet
– En lysleder er tyndere end et menneskehår.
– Data på en lysleder transporteres ved én af lysets mange farver. Det er muligt at overføre data på mere end 100 forskellige farver – på den samme lysleder – på samme tid.
– Hastigheden på fibernet er garanteret - 25Mbit/s er 25Mbit/s - både når du sender og downloader.
– Kapaciteten på lysledere er så høj, at man vil kunne samle alle Danmarks ADSL-forbindelser på ganske få lysledere.
– Lyslederen fabrikeres ved at trække i en opvarmet stang af glas. En meter glas-stang med en tykkelse på 5 centimeter kan blive til flere kilometer lysleder.
– Et lyslederkabel er modsat et kobberkabel ikke sårbart over for elektromagnetisk stråling, fx lynnedslag.
– Den teoretiske grænse for én enkelt lysleder er på 100.000 Gbit/s svarende til en kapacitet, eller et forbrug om man vil, af cirka 10 millioner tændte HDTV eller 1,5 mia. mennesker, der taler i telefon samtidig.
– I Japan etableres der mellem 100.000 og 200.000 lyslederforbindelser – om måneden. Kunde nummer 1 mio. blev tilsluttet i 2004. I dag har Japan mere end 10 millioner lyslederforbindelser.