SEAS-NVE inviterer kommuner til dyst
30/06/2010 Hvilken kommunes borgere kan tilbagelægge flest kilometer i SEAS-NVE KommuneDysten søndag den 26. september 2010?
De seks borgmestre (billedet) fra Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Slagelse, Sorø og Ringsted er gået i skarp træning for at vise vejen for borgerne mod at opnå flest mulige kilometer. Samlet set håber man på, at op mod 8500 borgere vil deltage i de seks motionsarrangementer, som kobles sammen via af seks storskærme på 12,5 m2, hvor man undervejs kan følge med i, hvem der tilbagelægger flest kilometer. Man kan deltage både i løb, cykling, rulleski, rulleskøjter, gang, kørestol mv.
”SEAS-NVE KommuneDysten handler både om energi og fællesskab – og det samme gør SEAS-NVE, og så dækker den dækker hele seks vestsjællandske kommuner med over 290.000 borgere, der alle får deres el via SEAS-NVE's forsyningsnet. Derfor var det helt oplagt for os at være med og tage aktivt del i projektet” fortæller adm. direktør for SEAS-NVE Jesper Hjulmand bl.a. om baggrunden for SEAS-NVE´s engagement.
Tilmelding
www.kommunedysten.dk
I hele sommerferieperioden frem til 15. august koster det kun 65,- at tilmelde sig. Herefter stiger prisen til 85,-
Formål
DGI Vestsjælland´s og kommunerne i Vestsjælland partnerskabsaftaler skal danne baggrund for et øget aktivitetsniveau blandt borgerne, således vil også hele sundheds- og forebyggelsesområdet understøttes. Samtidig er der et ønske hos kommunerne om at bringe borgerne tættere sammen i de nye kommuner.
Endvidere er formålet at lave en anderledes og nyskabende motionsevent sammensat af eksisterende motionsformer. Samtidig også en motionsevent som appellerer til et bredt spekter af motionsinteresser, hvor familien kan tage af sted sammen og dyrke forskellige motionsformer, men dog i samme begivenhed.
Deltagerne i SEAS-NVE KommuneDysten skal have oplevelsen og følelsen af fællesskabet med et pift af konkurrence.
SEAS-NVE er titelsponsor og hovedsamarbejdspartner i projektet og var tirsdag den 29. juni 2010 vært for et stort pressemøde, hvor for hele arrangementet blev løftet. Det er motionsforeningerne under DGI Vestsjælland som står for det praktiske omkring arrangementerne. Endvidere er Nykredit sponsor for de aktiviteter som kommer til at foregå i målområderne i de seks kommuner.