Fejl på søkabel til Agersø og Omø
Fredag den 16. juli blev der registreret fejl på søkablet, der forsyner Agersø og Omø med strøm. Allerede natten til lørdag blev der sat mobile elværker i drift på øerne, så alle havde strøm igen lørdag morgen.
Lige nu arbejder SEAS-NVE i på højtryk for at få repareret søkablet. Det sker fra skibet Vina. Fejlen på søkablet er lokaliseret til omkring 200 meter fra Agersøs kyst.
Beboerne på øerne vil muligvis opleve lidt uregelmæssigheder i strømforsyningen indtil reparationen er færdig, ligesom de beboere nærmest de mobile elværker vil kunne høre lyden fra de dieselgeneratorer, der levere strømmen i disse dage.
SEAS-NVE beklager naturligvis, at de smukke sommerdage og nætter bliver forstyrret af lyden fra de mobile elværker, og beder beboerne om forståelse for situationen og hensynet til øernes strømforsyning.
SEAS-NVE forventer, at strøm via søkablet er reetableret inden ugen er omme.