Fibernettet kommer til Guldborg
11/09/2009 SEAS-NVE er nu klart til at tilbyde fibernet til borgerne i Guldborg. Derfor byder SEAS-NVE på kaffe, vand og kage og inviterer Guldborg’s borgere til informationsmøde om fibernettet.
Fibernettet er et moderne bredbånd, en højhastighedsforbindelse, der består af lyslederkabler, som giver de gammeldags telefonkabler af kobber baghjul. I fibernettet sendes informationer nemlig via lysblink, som sendes af sted med lysets hast. I de gammeldags kobberrør sendes informationer via elektriske impulser, som i hastighed ikke kan måle sig med fiberteknologien. Det betyder, at kunderne kan få de hurtigste internetforbindelser samt ubegrænsede muligheder inden for tv i HD-format. Fibernettet giver samtidig hver enkel husstand størst mulig frihed til at sammensætte abonnementspakker på tv, internet og telefoni efter budget, behov og ønsker.
For at byde Guldborg velkommen til fibernettet har SEAS-NVE valgt at holde en informationsaften. Produktchef i SEAS-NVE, Lars Pinholt, fortæller om initiativet:
"Vi glæder os til at koble byen på fibernettet, men vi ved af erfaring, at mange mennesker af gode grunde har svært ved at gennemskue, hvad fibernet kan betyde i dagligdagen. Man bliver jo bombarderet med informationer om internettet og modtager hele tiden læssevis af tilbud. Over en uformel kop kaffe vil vi derfor gerne fortælle, hvad fibernettet kan, hvad det koster, og hvordan man tilmelder sig. "
Informationsmødet finder sted mandag den 21. september fra kl. 16.00-19.00 i Majbølle Forsamlingshus, Majbøllevej 35, 4862 Guldborg
Tilmelding
Tilmeld dig online her
Du kan også tilmelde dig på tlf. 70 29 24 44 eller ved at indsende kuponen på invitationen, som du har modtaget med posten.
Informationsmødet afholdes som et åbent hus arrangement, så du kan komme og deltage, når det passer dig. Den samlede præsentation af SEAS-NVE Fibernet gentager vi hver time kl. 16, 17 og 18.
Ved arrangementet kan du også deltage i konkurrencen om at vinde enten et hotelophold i Danmark eller en middag for to.
Vil du vide mere
Læs mere på www.seas-nve.dk/fibernet
Ring til Kundeservice på 70 29 24 44.