Gulvvarme

 

Når du har gulvvarme, kan du slippe for radiatorer. Det letter indretningen, og lune gulve giver højere komfort og behagelig varmefordeling.

 

Det bliver stadig mere udbredt at installere gulvvarme. Enten i kombination med radiatorer eller som fuld gulvvarme i alle boligens rum.

Det har flere fordele. Man slipper for radiatorer, hvilket er en fordel i forbindelse med placering af møbler. Lune gulve giver desuden en højere komfort og en behagelig varmefordeling.


Men der er også visse ulemper ved gulvvarme. Især fordi det er en opvarmningsmetode, der reagerer langsomt på regulering. Det gælder især vandbåren gulvvarme. Det skyldes, at gulvvarmerør som regel støbes ned i beton, der er længe om at skifte temperatur. Forsinkelsen gør det sværere at udnytte ”gratis” varme som solindfald eller varmen fra mange personer i et rum. Det er heller ikke usædvanligt, at installering af gulvvarme øger varmeforbruget med helt op til 30%. Det skyldes som regel, at varmen er tændt en større del af året, fordi det er rart med lune gulve. Det kan også skyldes utilstrækkelig isolering under gulvvarmeinstallationen.


Gulvvarme virker omvendt af en traditionel radiator. Gulvvarme giver varme ved gulvet og kølighed under loftet. Ulempen ved gulvvarme er, at den reagerer langsomt på regulering. Det gælder især vandbåren gulvvarme. Det skyldes, at gulvvarmerør som regel støbes ned i beton, der er længe om at skifte temperatur. Forsinkelsen gør det sværere at udnytte ”gratis” varme som solindfald eller varmen fra mange personer i et rum. 
 

Energiforbrug

Bruges gulvvarmen alene til komfortopvarmning af gulvet , d.v.s. suppleret med en elradiator, vil forbruget ligge på cirka 50 kWh per m2 om året. Derimod vil forbruget være 100 til 120 kWh per m2, hvis gulvvarmen er som totalopvarmning af rummet.


Undersøgelser viser, at nybyggede parcelhuse, hvor gulvvarme er den primære varmekilde, bruger op til 34 procent mere energi end ældre huse med radiatorinstallationer. Det skyldes blandt andet mangelfuld isolering, uhensigtsmæssige gulvkonstruktioner, større rum og store glaspartier. Desuden lægger den behagelige fordeling af varmen op til højere gennemsnitstemperaturer end i boliger med almindelige radiatorer. Selv med den rigtige isolering og gennemtænkte forbrugsvaner, skal man være forberedt på, at gulvvarme koster mere i drift end radiatorinstallationer. Til gengæld får man større komfort.

 

Isoleringen skal være i orden

Når du flytter din varme ned i gulvet, er det vigtigt, at husets isolering er i orden. Kravet til isolering varierer med husets konstruktion, men hvis gulvisoleringen lægges direkte på jorden, skal den bestå af mindst 260 mm mineraluld. Anvendes der Leca-sten, skal laget være 510 mm tykt. Sørg også for at sikre mod kuldebroer ved hjælp af kantisolering. Læs mere om isolering her.


Vand er bedre end el

Vandbåren gulvvarme er billigere end elbaseret gulvvarme. I dag installeres der kun elbaseret gulvvarme ved begrænsede renoveringsprojekter, for eksempel badeværelser. I nybyggeri installeres der stort set altid vandbåren gulvvarme. 
 

Gulvets overfladetemperatur

Overfladetemperaturen bør være 3 til 5ºC højere end rummets temperatur. Den optimale temperatur afhænger af overfladematerialet, da forskellige materialer har forskellig varmeledningsevne. I skemaet kan du se inden for hvilke temperaturer, de forskellige materialer fungerer mest energirigtigt:

 

Materiale Temperatur
Sten, marmor, beton, klinker  27-30ºC 
Linoleum, PVC  25-29ºC
Træ, kork  23-28ºC
Tæpper  21-28ºC

 For hver grad temperaturen sænkes, opnås en besparelse på 5% af energiforbruget.


Gode råd

  • Sørg for tilstrækkelig isolering under gulvvarmen
      
  • Vandet i en gulvvarmeinstallation er ikke så varmt som i radiatorer. Derfor skal der cirkuleres mere vand rundt i et gulvvarmekredsløb for at holde den samme rumtemperatur. Vælg derfor en A-mærket cirkulationspumpe, der har et lavt energiforbrug
      
  • Alle gulvvarmekredse bør styres af deres egen rumføler, der skal sidde 1,5 meter over gulvet på et centralt sted i rummet uden direkte sol, træk eller varmepåvirkning fra anden opvarmning

  • Hvis du har klinkegulve med vandbåret gulvvarme, kan det ikke betale sig at sænke temperaturen om natten. Det skyldes, at gulvvarmen er støbt ned i gulvet og derfor reagerer langsomt på regulering. Hvis du har trægulve, hvor varmerørerne ligger lige under gulvbrædderne, kan det til gengæld godt betale sig at sænke temperaturen om natten. Dog kun med to grader
     
  • Husk at slukke for gulvvarmen i årets 4 til 5 varmeste måneder. Da man lufter mere ud om sommeren, kan et tændt gulvvarmeanlæg tabe meget varme, selvom behovet for opvarmning er mindre end om vinteren
      
  • Hvis du har elbaseret gulvvarme og er bortrejst i mindre end en uge i vinterhalvåret, kan det ikke betale sig at slukke for varmen. Sænk i stedet temperaturen med 5 til 6ºC . Er du væk i mere end en uge, kan det godt betale sig at slukke for varmen. Vær opmærksom på risikoen for fugtskader og frostskader på vandrør og toiletkummer 
      
  • Hvis du har vandbåren gulvvarme, bør du aldrig slukke helt om vinteren. Heller ikke selv om du er bortrejst. Det skyldes, at gulvvarmerørene i så fald kan frostsprænge. Hvis du er væk en uge eller mere, så stil gulvvarmetermostaten på 10ºC 
      
  • Hvis du vil vide, hvor meget energi du bruger på gulvvarme, er der kun én ting at gøre: Aflæs en uges elforbrug på elmåleren. Sluk for gulvvarmen, og aflæs derefter forbruget efter en uge. Når du trækker de to tal fra hinanden, får du gulvvarmens elforbrug og kan let regne ud, hvad det koster om året
Kontakt SEAS-NVE
70 29 29 29
Telefontider: Mandag-fredag
klokken 08.00 - 18.00
Weekend og helligdage lukket
70 29 24 44
Telefontider: Mandag-fredag
klokken 08.00 - 17.00
Weekend og helligdage lukket
70 29 24 44
Telefontider: Mandag-fredag
klokken 08.00 - 18.00
Weekend og helligdage lukket
70 29 24 44
Telefontider:
Mandag-fredag 08.00-21.00
Weekend/helligdage 10.00-16.00
70 29 29 00
Åbningstider: Mandag-fredag
klokken 08.00 - 16.00
Weekend og helligdage lukket
70 29 29 29
Uden for normal arbejdstid viderestilles til Netcentret
Skriv eller ring til os

Undgå ventetid

Der er bestemte tidspunkter i løbet af dagen, hvor vi typisk får mange opkald. På illustrationen til højre kan du se, hvornår på dagen du kan forvente mindst mulig risiko for ventetid.

Kundecenter
Telefon: 70 29 29 29
Fax: 70 29 29 11
Mandag-fredag kl. 08.00 - 18.00
(lukket på alle helligdage)
kundecenter@seas-nve.dk

Administration og omstilling
Telefon: 70 29 29 00
Fax: 70 29 29 11
Mandag-fredag kl. 08.00 - 16.00
(lukket på alle helligdage)

Strømafbrydelser
Telefon: 70 29 29 29 (uden for normal
arbejdstid viderestilles til Netcentret)


Skriv til os
Send os dit spørgsmål, og du vil få svar hurtigst muligt
inden for normal arbejdstid. Har du spørgsmål til din
regning, bedes du anføre dit kundenummer. 
 

 

 

 

Kundenummer: * 
Navn: * 
Adresse: * 
Postnr. og by: * 
E-mail: *
Telefonnr: * 
Dit spørgsmål: *