Varmeforbrug pr. m2
Det årlige energiforbrug til opvarmning afhænger af boligens klimaskærm, antal kvadratmetre og familiens energivaner.
Klimaskærm er en samlet betegnelse for alle de flader i boligen, der vender ud mod omgivelserne: Tag, ydervægge, fundamenter, gulve mod jord/terrændæk, vinduer og døre. Forbedring af klimaskærmens isoleringsevne omfatter altså alle former for varmeudslip til omgivelserne. Jo bedre klimaskærm, jo lavere energiforbrug.
Her kan du se en oversigt over årligt energiforbrug pr. m2 til opvarmning af et gennemsnits étplanshus:
Bolig
opført efter |
El |
Naturgas |
Fjernvarme |
Olie |
1940 |
140 kWh |
15 m3 |
145 kWh |
18 liter |
1960 |
120 kWh |
13 m3 |
125 kWh |
16 liter |
1980 |
85 kWh |
10 m3 |
90 kWh |
11 liter |
2000 |
65 kWh |
7 m3 |
70 kWh |
9 liter |
2010 |
52 kWh |
5 m3 |
55 kWh |
6 liter |
Forbrugstallene er erfaringstal baseret på boligernes typiske isolering i de forskellige perioder. Efterisolering vil i alle tilfælde sænke varmeforbruget. Energiforbrug til varmt brugsvand er ikke medregnet.
Virkningsgrad er vigtig
Når man sammenligner forskellige typer opvarmning, bruger man begrebet "virkningsgrad". Det er et udtryk for, hvor meget varme et anlæg producerer i forhold til, hvor meget energi det bruger. For eksempel kan et moderne oliefyr have en virkningsgrad på 95%. Det betyder, at for hver kWh fyret bruger i form af olie, producerer det 0,95 kWh i form af varme. Resten er tab. Det gælder altså om at vælge en opvarmningsmetode med høj virkningsgrad.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at virkningsgrad og økonomi ikke kan sammenlignes direkte. Det skyldes, at energien i forskellige energikilder – for eksempel olie og el – ikke koster det samme pr. kWh.
Graddage viser vej
Hvis du vil vurdere dit varmeforbrug i forhold til vejret, kan du gøre det ud fra "graddage", der offentliggøres af Teknologisk Institut. Graddage viser, om udendørstemperaturen ligger over eller under gennemsnittet og hvor meget energi, man skal bruge til opvarmning.
Læs mere om graddage
