Varmepumpe

Varmepumper

 

Der findes mange forskellige opvarmningsformer til boligen. Nogle er mere energirigtige end andre. En varmepumpe et godt alternativ.

 

Det særlige ved varmepumper er, at de er i stand til at udvinde varme fra jorden eller luften. Ydelse og COP er to begreber, der bruges i forbindelse med varmepumpesystemer. Ydelsen viser, hvor meget varme en varmepumpe kan levere og COP viser, hvor effektivt den gør det.

 

Jordvarmepumpe

Jordvarmepumpen udvinder varme fra jorden og overfører den til boligens vandbårne varmesystem. En jordvarmepumpe kan erstatte andre centrale varmekilder, for eksempel naturgas- eller oliefyr. En jordvarmepumpe er dyrere i anskaffelse, men sammenlignet med naturgas er jordvarme 30 til 40% billigere. Hvis du skifter fra oliefyr, kan varmepumpen reducere varmeudgifterne med op til 50%.

 

Luft til luft varmepumpe

Luftbaserede varmepumper udvinder varme fra luften udenfor og fordeles i boligen som opvarmet luft. Luft til luft varmepumpe er et supplement til elvarme i helårshuse og fritidshus med elvarme. Luft til luft varmepumpe kan reducere varmeudgifterne med cirka 50%.

 

Luft til vand varmepumpe

Luftbaserede varmepumper kan også dimensioneres til helt at erstatte andre centrale varmekilder, men det kræver, at huset har et vandbåret varmeanlæg. 

 

Samarbejdspartnere

Overvejer du at installere varmepumpe, så kontakt vores samarbejdspartnere for at høre om SEAS-NVE’s energisparetilskud:

 

Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening, AKB

Bedre Bad

Bosch Termoteknik

Energivejlederen

GSR-sekretariatets medlemmer

KlimaCompagniet

OR-sekretariatets medlemmer

Tekniq

BlivkundeLæs mere om de mange fordele

Varmen på rette sted

Varmen på rette sted

I brochuren "Varmen på rette sted" kan du få masser af gode råd om, hvordan du sparer på varmeregningen.