Hvad koster kulden dig?
Denne vinters december og januar har været koldere end normalt. Derfor bruger du også flere penge på opvarmning end sidste år. Men hvor mange? Det kan du finde ud af ved at klikke ind på www.graddage.dk.
En "graddag" er en enhed, der kan bruges til at vurdere behovet for opvarmning i en bolig i en given måned. Hvis der for eksempel måles 500 graddage i en måned, og tallet gennemsnitligt ligger på 400, så ved man, der har været 20 % koldere end normalt - og det kan du bruge til at forudsige dine varmeudgifter.
Januar 2010 blev den koldeste januar i 23 år, og det kan tydeligt ses på graddagene. Her blev der målt 603 graddage, mens der året før kun blev målt 488. Det svarer til en stigning på 23,6 %. I forhold til et normalår var dette års januar 14,9 % koldere. Graddagene kan direkte overføres på dit varmeforbrug. Det vil sige, at du i januar 2010 brugte cirka 24 % mere varme end året før og 15 % mere end i et normalår.
Hvis du gør det til en vane at aflæse dit månedlige varmeforbrug, kan du hvert år lave præcise beregninger af, om din opvarmning vil koste dig flere eller færre penge end året før. Husk at medregne eventuelle ændringer af prisen på din varmekilde - for eksempel naturgas, olie, træpiller, fjernvarme eller el.
Læs mere om graddage her