-
1731
I 1700-tallet mistede husejere hele deres levegrundlag ved en brand og i 1731 blev Kjøbenhavns Brandforsikring stiftet efterfulgt af Købstædernes almindelige Brandforsikring i 1761 og Den almindelige Brandforsikring for Landbygninger i 1792, der i dag hedder Alm. Brand.
-
1844
Andelsbevægelsen startede med 28 fattige vævere i England
De første idéer til andelsbevægelsen startede i England under 1700-tallets industrielle revolution, hvor fattigdom og ulighed fik 28 vævere til at grundlægge den første brugsforening i nordengelske Rochdale i 1844.
Tanken var at skabe et økonomisk samarbejde mellem de ringestillede vævere, hvor de kunne købe varer billigere gennem fælles indkøb. Ved at indgå i fællesskab kunne de opnå fordele i en brugsforening, som de selv var medejere af og derfor ledede i fællesskab.
Principperne var bl.a., at styreformen var demokratisk, hvor hvert medlem havde én stemme, der skulle være åben adgang for nye medlemmer, og et eventuelt overskud skulle fordeles mellem medlemmerne i forhold til deres indsatser. Andelstanken viste hurtigt sit værd, og andelsbevægelsen voksede hastigt.
(hildebrandtbrandi.com)
-
1865
De første byggeforeninger i Danmark stiftes, som en forløber til andelsboligforeninger.
-
1866
Andelsbevægelsen kom til Danmark i 1866 i Thisted
I 1864 mistede Danmark to femtedele af kongeriget til tyskerne, og overalt i landet kæmpede fattige familier med at få mad på bordet.
Bønderne begyndte allerede i 1840’erne at forene sig i brandforsikringsforeninger, landboforeninger og senere i sparekasser.
I 1866 etablerede præsten Hans Christian Sonne den første arbejderforening i Thisted. Han gjorde det egentlig ikke, fordi han interesserede sig for foreninger, men bønderne havde gjort ham det klart, at hvis han, som medlem af fattigdomskommissionen, ville skabe gavn for dem, måtte han først hjælpe dem med at få deres daglige brød.
I Thisted Brugsforening udgjorde rugbrød da også halvdelen af omsætningen i det første år.
(Samvirke.dk)
Andelstanken oplyste og uddannede arbejdere
Præsten Hans Christian Sonne, der startede den første brugsforening i Thisted i 1866, ønskede, ud over at sikre fordelagtige priser på madvarer til de dårligt stillede, også at uddanne den fattige arbejderklasse, der, ifølge præsten, var i moralsk forfald.
Han oprettede derfor en oplysningsfond, som 2,5% af brugsforeningens overskud gik til. Pengene blev brugt på bøger og en læsesal, hvor Brugsens medlemmer kunne få de kristne værdier ind under huden.
Sonne døde i 1880, 62 år gammel, men succesen af brugsforeningerne fortsatte.
I dag er brugsforeningerne samlet under Coop, der i 2017 i alt havde 1.200 butikker.
(Samvirke.dk)
-
1872
100 brugsforeninger samarbejder nu om fælles indkøb for at sikre bedre priser, så også dårligt stillede borgere har råd til dagligvarer
-
1882-1883
Andelsmejeriet så dagens lys
Det første andelsmejeri blev stiftet i 1882 i Hjedding, og populariteten var så stor, at antallet af andelsmejerier rundede 700 i 1890.
I 1930’erne nåede de danske mejerier deres toppunkt med ca. 1.800 mejerier, hvoraf ca. 80% var andelsejede.
I 1960’erne faldt antallet af mejerier og blev erstattet af få og større mejerier, og i 1970 blev Mejeriselskabet Danmark, senere MD Foods, dannet og udgjorde det største mejeri i Danmark.
I år 2000 fusionerede MD Foods med svenske Arla og tog navnet Arla Foods, der 10 år senere blev et af verdens største mejeriselskaber. (Samvirke.dk)
Andelsmejerierne gav bønderne mulighed for at skumme fløden
Andelsmejerierne formåede for alvor at effektivisere de familiedrevne bondegårde med masseproduktion og konkurrencedygtige kvalitetsvarer.
Før andelsmejerierne solgte de små, og ofte, fattige bønder deres mælk til herregårde eller privatejede fællesmejerier, som havde maskiner til forarbejdning af mælken.
Med andelsmejeriernes indtog kunne bønderne samle deres mælk til fælles bearbejdning i indkøbte maskiner, der kunne centrifugere mælken til smør med restproduktet skummetmælk, der blev brugt til at fodre grise med.
-
1887
- Danmarks første andelsslagteri stiftes i Horsens, og den første mælkecentrifuge opfindes.
- Andelsboliger bliver anerkendt og reguleret ved lov.
Andelsslagterierne satte gris på gaflen
Skummetmælk til grisene styrkede griseavlen, og i 1887 blev det første andelsslagteri stiftet i Horsens, og baconeksporten til England blev grundlagt.
Andelsbevægelsen blev med baconeksporten siden en vigtig del af den danske økonomi.
I 1870’erne overdrog den enkelte landmand slagtning af svin og kreaturer til andelsslagterierne, der blev et selvstændigt erhverv på samme måde, som salg af kød foregik hos spækhøkeren og viktualiehandleren, hvor man kunne købe fersk kød og pålæg.
Familierne behøvede derfor ikke længere at opfostre svin for at få gris på gaflen, og familierne begyndte at spise meget mere kød end tidligere, hvor saltet eller røget flæsk var den mest almindelige kødret.
-
1889
Søren Houlberg grundlagde sin forretning i København, der blev grundlaget for Steff-Houlberg
-
1890
Arla runder 700 mejerier.
-
1896
FDB stiftes og samler jyske og sjællandske brugsforeninger.
Hvorfor opstod andelsbevægelsen?
I slutningen af 1800-tallet fik bønderne med landboreformerne gradvis frihed til at forlade de såkaldte hæftegårde, hvor de før ofte var bundet på livstid til at arbejde for gårdejerne.
Landboreformerne gav samtidig bønderne mulighed for selv at blive gårdejere. Denne frihed betød både, at gårdejere kunne gå sammen i andelsforeninger på landet eller vandre ind til byerne for at finde arbejde der.
Urbaniseringen var derfor også i gang, og andelstanken fandt også vej ind til byerne, og især fra 1870’erne opstod solidariske fællesskaber, hvor andelstanken var fremherskende.
Andelsforeningerne skulle skaffe bønderne og arbejderne bedre og billigere varer og lære dem at styre deres egen produktion.
I byerne var andelsbevægelsen en ligeværdig partner med fagbevægelsen og det socialdemokratiske politiske arbejde.
-
1900-tallet
Andelsmodellen gav børn mulighed for at blive hos deres forældre
Andelsselskabsformen gav alle medlemmer – uanset størrelse på landbrug og husdyrhold, mulighed for at blive medejere i andelsselskabet. Det betød, at også familier med et par køer kunne være med.
Ved overgangen til 1900-tallet betød det, at mange små landbrug blev så rentable, at de kunne brødføde en familie uden supplerende indkomst.
Gennem det meste af 1800-tallet havde både manden i husmandsfamilien ofte supplerende sæsonarbejde, kvinderne malkede køer på større gårde, og børnene blev ofte sendt ud at tjene fra syv - otte årsalderen.
Andelsbevægelsen gav altså mulighed for at holde sammen på familierne og fremme levevilkårene generelt. Kilde: Danmarkshistorien.dk
-
1901
Stevns Andel grundlægges og er startskuddet til det i dag internationale grovvarekoncern Danish Agro.
-
1902
Tre andelsslagterier i Holbæk, Nykøbing Falster og Slagelse går sammen om at afsætte bacon til det engelske marked.
-
1906
Andelsslagterierne i Randers, Fåborg, Haslev og Roskilde tilsluttede sig baconeksporten og eksportselskabet skiftede navn til Danish Bacon Company, der frem til første verdenskrig sendte 750 tons bacon til England om ugen.
-
1912-1913
- Mejerierne danner det, der i dag hedder Mejeriforeningen, der er mejeriernes politiske talerør.
- Proprietær Jørgen Andersen grundlægger i 1912 SEAS, Sydsjællands Elektricitets Aktieselskab.
- Lærer Jørgen Andersen grundlægger i 1913 NVE, Nordvestsjællands Elektricitetsværk i Svinninge, der i dag er hovedsæde for selskaberne, der fusionerer i 2005. Begge selskaber blev grundlagt med det mål at udbrede el til almindelige borgere.
- Den første andelsbolig i Danmark står opført på Nyelandsvej i København, opført af AAB.

Pionerer skabte lys over land med strøm
Ude i staldene på gårdene og husmandsstederne stod man op med solen og arbejdede, til det blev mørkt.
I 1912 og 1913 gik to entreprenører, Jørgen Andersen og Jørgen Andersen, på hver deres egn af Sjælland i spidsen og samlede de lokale bønder og husmænd, så de i fællesskab kunne skabe lys over land ved at etablere elektricitet i luftkabler.
I begyndelsen af 1900-tallet kunne husholdningsarbejdet i en typisk sjællandsk familie let tage op mod 50-60 timer hver uge.
Næsten al den vågne tid gik med at tænde op, lave mad, vaske tøj, holde varmen og derudover arbejde.
Med opdagelsen af elektricitet blev strømmen langsomt hvermandseje. Andersen og Andersen blev stifterne af hhv. SEAS og NVE, der i dag er lagt sammen og hedder SEAS-NVE, og sikrede dermed lys til at malke, lys til at læse, lys til at nørkle og lys til syslerne i køkkenet – også efter mørkets frembrud i de kolde vintereftermiddage og aftener.
Deres pionerarbejde sikrede en fortsat udvidelse af elnettet på Sjælland i 1900-tallet og frem til i dag gennem andelsselskaberne SEAS og NVE.
Læs mere om andelsselskabet SEAS-NVE
Elforsyningen blev skabt af andelsbevægelsen
Elforsyningen i Danmark blev i høj grad skabt af andelsbevægelsen, hvor målet var klart: At skabe udvikling og fremgang, så dagligdagen kunne blive lettere, mere effektiv og behagelig – også for bønderne, der boede ude på landet.
Hvor pionererne Andersen og Andersen med selskaberne SEAS og NVE ’satte strøm’ til Sjælland, leverede andelsselskaber ligeledes strøm til de fynske og jyske hjem og virksomheder.
I 1907 blev stærkstrømsloven indført på elområdet. Med den blev monopolet indført, da det blev forbudt at oprette nye elselskaber, hvis der allerede eksisterede et i området.
Monopolerne var baseret på stordriftsfordele og velfærdsmål. I løbet af 1900-tallet blev der for alvor bygget elværker i byerne og på landet.
I byerne var elforsyningen primært kommunal, hvor det på landet var andelstanken, der vandt frem.
I dag er de fleste bykommunale elnet blevet opkøbt og fusioneret med andelsejede energiselskaber netop ud fra ønsket om at sikre stordriftsfordele og effektivisering. Kilde: danmarkshistorien.dk
-
1914
Selskabet SEAS tænder lys med strøm for første gang ved hjælp af turbiner.
-
1917
Pølseproduktionen professionaliseres med Søren Houlberg, der henter tyske pølsemagere til sin virksomhed.
-
1918
Der rejses elmaster over hele Sjælland og selskabet NVE bliver et andelsselskab.
-
1920'erne
Der blev etableret strøm til det meste af Danmark og det gav mulighed for at udvide og effektivisere landbruget med lys og maskiner.
-
1925
Der etableres elforbindelse til Møn.
-
1929
Med flere kunder og andelshavere kan selskaberne SEAS og NVE nedsætte priserne på el. Priserne stiger dog igen under 2. verdenskrig pga. mangel på brændsel i kraftværkerne.
-
1930
Dansk pelsdyravlerforening stiftes med formålet at udbrede interessen for pelsdyravl, udstillinger samt optimere avl. I 1960’erne tog dansk pelsavl fart og minkpelse blev til en milliardeksport. Danske mejerier når deres toppunkt med knap 1800 mejerier, hvoraf ca. 80% er andelsmejerier
-
1932
FDB åbner skole for ansatte, som de ønsker skal kende visionerne bag FDBT
-
1930-1950
Boligstandarden hæves i hele Danmark, hvor alment boligbyggeri opføres til arbejder- og middelklassen.
-
1941
I gennemsnit har 98% af alle husstande i bykommuner elektricitet. På landet er tallet 75%.
-
1950'erne
Elektriske hjælpemidler i hjemmet gør deres indtog og udbredes for alvor i 60’erne og 70’erne
-
1951
Efter nedgang i baconeksporten under 2. verdenskrig kommer Danish Bacon Company stærkt igen og har nu 33 andelsslagterier som medlemmer.
-
1959
S. Houlberg overtages af De Samvirkende Danske Andelsslagterier og forløberen for Danske Slagterier og 1960’erne bliver fusionernes tid, hvor andelsslagterierne fusionerer for optimere salg, markedsføring og produktudvikling
-
1969
DLG stiftes af fem landbrugsandelsselskaber med det formål at optimere grovvareselskabets indkøb og brugen af foderstoffer og gødning.
-
1970
- Mejeriselskabet Danmark dannes og udgør det største mejeri i Danmark efter at antallet af mejerier i 1960’erne faldt og blev erstattet af få og større mejerier.
- Fusionen af andelsslagterierne i Vojens og Kolding efterfølges af en navneforandring til Danish Crown
- Andelsboligforeninger, som vi kender dem i dag, opstår
-
1971
Under navnet Tulip slagterierne fusionerer andelsslagterierne i Hammel, Grindsted, Odder og Horsens.
-
1976
Tilbudspligten skrives ind i lejeloven, hvor lejere skal have mulighed for at købe boligen, hvis den sættes til salg. Loven gælder kun eksisterende byggeri, og derfor er det ældre ejendomme, der bliver til nye andelsboligforeninger.
-
1981
Antallet af andelsboligforeninger stiger voldsomt, da tilbudspligten kan kombineres med et offentligt tilskud til stiftelser af nybyggede andelsboligforeninger.
-
1985
Der findes omkring 2500 private andelsboligforeninger med over 50.000 andelsboliger. Derudover er der cirka 600 almene boligforeninger som AAB, der tilsammen har mere 375.000 lejligheder.
-
1989
SEAS omdannes til andelsselskab og indtil nu, er el produceret på 100% fossile brændsler i Danmark
-
1997
DLG samler alle deres økologiske aktiviteter i DLG Økologi.
-
2000
Danske MD Foods fusionerer med svenske Arla under navnet Arla Foods med hovedsæde i Aarhus. Arla fortsætter sin konsolidering med virksomhedsopkøb og var i 2010’erne et af verdens største mejeriselskaber.
-
2002
- Elkabler lægges i jorden og fibernet lægges ud til de første kunder.
- NESA (i dag Radius) ønsker at købe NVE, men repræsentantskabet afviser tilbuddet og effektuerer andelshavernes indflydelse på selskabets drift og fremtid
- Steff-Houlberg bliver en del af Danish Crown
-
2003
Elmarkedet liberaliseres og kunder kan nu frit vælge elleverandør.
-
2004
Offentlige tilskud til andelsboliger afvikles.
-
2005
- Dansk pelsdyravlerforening slutter sig til auktionshuset under navnet Kopenhagen Fur
- SEAS og NVE fusionerer og bliver til SEAS-NVE.

Andelstanker bag elbiler og fibernet
Andelsselskaberne SEAS og NVE, blev grundlagt af pionererne Jørgen Andersen og Jørgen Andersen, og de to andelsselskaber blev i 2005 fusioneret til energi- og fibernetkoncernen SEAS-NVE.
Koncernens formål er stadig den dag i dag at styrke elnettet og fremme udviklingen i området ved bl.a. at udrulle fibernet og investere i vedvarende energikilder.
Drivkraften og effekten er den samme. En lettere, mere behagelig og effektiv dagligdag – også ude på de sjællandske øer.
Ud over fibernet arbejder andelsselskabet SEAS-NVE i dag også med at lagre energi og at gøre det let at køre elbil ved at skabe gode muligheder for at oplade sin elbil både derhjemme, og når man er på farten.
Alt sammen aktiviteter der kommer fællesskabet blandt andelshaverne i Syd- og Vestsjælland, Lolland-Falster og øerne til gode i form af den enkelte andelshaver og de kommende generationer.
Læs mere om andelsselskabet SEAS-NVE
-
2006
SEAS-NVE starter skoleduel og familieduel, hvor energirådgivere lærer 7. klasser i hele landet og familier i regionen, hvordan de bruger energien bedre.
-
2010
Danish Crown bliver et aktieselskab, der er 100% ejet af andelsselskabet.
-
2013
SEAS-NVE køber 80 procent af havvindmølleparken Rødsand 2 syd for Lolland, der producerer energi nok til at dække 200.000 husstandes årsforbrug.
-
2015
Andelsboliger udgør ca. 9% af Danmarks samlede boligmasse, og der findes ca. 9.000 andelsboligforeninger i Danmark.
-
2017
SEAS-NVE køber aktiemajoriteten i en førende nordisk leverandør af ladeløsninger til elbiler, Clever for at styrke ladeinfrastruktur og accelerere grøn transport
Danskerne er medejere i energisektoren
Ifølge brancheorganisationen Dansk Energi (link: danskenergi.dk) er den danske model i energibranchen både effektiv og værdiskabende for andelshaverne. Det danske elsystem blev i 2017 kåret til verdens bedste med en stabil strømforsyning. Inden for fjernvarme varetages forsyningen af kommuner og andelsejede selskaber, og konkurrencen på detailmarkedet har medført elpriser med et dækningsbidrag, der ligger langt under det europæiske gennemsnit. Den danske model har skabt energikoncerner, der ikke blot ønsker at skabe værdi for deres andelshavere ved at levere en stabil strømforsyning. Energikoncernerne ønsker også at levere den værdi, som deres andelsejere efterspørger via koncernernes repræsentantskaber, hvor andelshaverne ytre sig og får indflydelse. Det resulterer i energikoncerner, der investerer i vindmøller og solceller til grøn energi og udruller fibernet til deres andelshavere. Kilde: altinget.dk
-
2018
SEAS-NVE investerer 3,4 milliarder for at tilbyde alle andelshavere i regionen fibernet inden for fem år.
-
2019
DLG fejrer 50 års jubilæum og er efter dannelsen vokset sig 50 gange større gennem fusioner og er i 2019 en af Europas største grovvareselskaber .