Råd og skimmelsvamp, hul i taget og spande på gulvet til at opsamle regnvandet, når det drypper gennem taget.
De Blå Haslevspejdere har længe ikke kunnet bruge det ene rum i deres spejderhytte ude i skoven sydvest for Haslev, fordi hullet i taget og faunaen på loft og vægge gør det til en noget usund oplevelse at opholde sig i rummet.
Med en donation fra SEAS-NVE på 10.000 kroner får spejderne nu et tilskud til de nødvendige reparationer. Spejderhytten blev opført i 1916 og består stadig af store dele af den originale konstruktion. Så der er løbende behov for renoveringer og småreparationer.
Og spejderne ville gerne kunne udnytte det ødelagte redskabsrum til blandt andet at kunne indrette ekstra sovepladser. Derfor søgte de SEAS-NVE om en donation på 10.000 kroner.
Vil du gerne søge?
Hvis du gerne vil søge om en af vores donation, skal din ansøgning opfylde nogle ansøgningsbetingelser.
SE ANSØGNINGSBETINGELSER