• Privat
  • Erhverv
  • Gadelys
  • Driftinfo
  • Kundeservice
  • Om os
SEAS-NVE Logo LOG IND
  • Kontakt os
  • Søg
  • Privat
  • Erhverv
  • Gadelys
  • Driftinfo
  • Kundeservice
  • Om os

FORSTÅ DIN ÅRSOPGØRELSE

Sådan læser du din naturgasårsopgørelse

Har du svært ved at gennemskue din årsopgørelse? Eller vil du bare gerne vide, hvad punkterne dækker? Vi har lavet en guide til dig, hvor vi gennemgår hvert punkt på din årsopgørelse.

Vær opmærksom på, at nedenstående regning er et eksempel.

Aarsopgoerelse-side-1

Side 1

1. Brevhoved

1.1 - Navn og adresse

Her kan du se modtageren af den pågældende regning samt dennes adresse. Regningen kan blive sendt til en privat person eller en virksomhed. Vær opmærksom på, at adressen kan være anderledes end forbrugsstedet. Se mere om forbrugsstedet under punkt 3.

1.2 - Regningstype

Er du i tvivl, om hvilken slags regning du har modtaget, kan du altid se det her. Det vil fremgå på din regning, hvilken slags regning du har modtaget - om det er en opgørelse, en a conto regning, en kreditnota eller lignende, vi har sendt til dig.

2. Dine oplysninger

2.1 - Kundenummer og aftagenummer

Dit kundenummer består af syv cifre, som du er blevet tildelt, da du er blevet kunde hos os.

Dit aftagenummer består af i alt 18 cifre. De første syv cifre (5715151) er ens for alle forbrugssteder i Danmark, og er derfor ikke synlig på din regning. De sidste 11 cifre er forbrugsstedets unikke identifikationsnummer. Aftagenummeret vil altid være det samme på forbrugsstedet, selvom der kommer ny naturgasmåler, nye beboere eller ny leverandør.

Når du første gang skal logge på din selvbetjening: seas-nve.dk/login, skal du bruge dit kundenummer og e-mailadresse. Du kan også ved henvendelser til vores kundecenter blive bedt om at oplyse dit kunde- eller aftagenummer.

2.2 - Aftalekonto

Dit aftalekontonummmer er dit kontonummer hos os. Vi bruger dit aftalekontonummer i vores afregningssystem.

2.3 - Regningsnummer

Regningsnummeret på din naturgasregning er et unikt nummer for lige præcis den specifikke regning. Du kan bruge nummeret, hvis du ringer til vores kundecenter.

2.4 - Dato

Datoen viser den dag, din regning er blevet lavet i vores systemer.

3. Oversigten

Når du køber naturgas, er der to selskaber, der sammen sørger for naturgassen til din bolig - din leverandør og dit distributionsselskab. Her får du et overblik over, hvad du skal betale til os som din naturgasleverandør, og hvad vi opkræver på vegne af dit distributionsselskab og staten.

SEAS-NVE er din leverandør, og det er os, du køber naturgassen af. Du kan altid kontakte os, hvis du har spørgsmål til din regning eller andet om din naturgas.

Dit distributionsselskab sørger for, at naturgassen transporteres sikkert frem til din bolig, og de har blandt andet ansvaret for din naturgasmåler. Distributionsselskabet kan være Evida A/S (tidligere HMN GasNet eller Dansk Gas Distribution).

3.1 - Forbrugssted

Forbrugsstedet er den adresse, hvor naturgassen bliver leveret til.

3.2 - Årsopgørelsen

Her kan du se, hvilken periode din årsopgørelse dækker, og hvad du skal betale eller har til gode for din årsopgørelse. Du kan på de efterfølgende sider af din årsopgørelse, under overskriften ”Sådan er din årsopgørelse beregnet” (punkt 4.1 – 6.6 i denne forklaring) se, hvordan vi er kommet frem til de to beløb, og hvad du er blevet opkrævet a conto i det seneste år

3. Oversigten (fortsat)

3.3 - Ny a conto

Her kan du se, hvilken periode din nye a conto dækker, og hvad du skal betale til hvem. På de sidste sider af regningen, under overskriften ”Sådan er din a conto regning beregnet” (punkt 7 – 9.5 i denne forklaring), er din nye a conto regning, hvor du kan se, hvordan vi er kommet frem til de to beløb.

3.4 - Samlede pris og betalingsdato

Her kan du se årsopgørelsen og a conto regnings samlede pris, som du betaler til os. Den samlede pris er summen af beløbene fra 3.2 og 3.3. Betalingsdatoen er den dato, du senest skal betale denne regning. Er du tilmeldt BetalingsService, sker det automatisk.

3.5 - Sammenligning af årsforbrug

I denne boks finder du det seneste års forbrug sammenlignet med op til tre foregående år. Visningen af dine årsforbrug afhænger af, hvilke data vi modtager fra dit distributionsselskab.

Er dit distributionsselskab Evida Nord A/S (det tidligere HMN Gasnet), kan du finde de foregående års forbrug på selvbetjening.gasnet.dk

3.6 - Sammensætning af din årsopgørelse

Her får du et overblik over, hvad din årsopgørelse består af - fordelt procentvis på eksempelvis forbrug, abonnement, transport af din naturgas og afgifter til staten. Antal poster i modellen afhænger af, hvad der er opkrævet på årsopgørelsen.

3.7 - SEAS-NVE Strømmen A/S

SEAS-NVE Strømmen er vores officielle navn, som vi fik, fordi vi tidligere primært var involveret i salg af el. SEAS-NVE Strømmen er en del af SEAS-NVE koncernen. Du kan altid kontakte os, hvis du har spørgsmål til din regning eller andet om din naturgas.

Aarsopgoerelse-side-2

Side 2

4. Årsopgørelsen

4.1 - Måleraflæsning

Her kan du se, hvordan dit korrigerede forbrug til afregning af årsopgørelsen er beregnet. Forbruget oplyses af dit distributionsselskab. Det er beregnet ud fra din gasmålers tællerstand sidste år fratrukket din gasmålers tællerstand i år, og herefter er forbruget nedjusteret ud fra brandværdi.

4.2 - Forventet årsforbrug

Her kan du se det forbrug, det forventes, at du vil have i det kommende år. Det er beregnet af dit distributionsselskab ud fra dit seneste årsforbrug og graddage.

5. Beløb til SEAS-NVE

Her ser du beløbene for de enkelte poster på din årsopgørelse, som du betaler til os som din naturgasleverandør.

5.1 - Forbrug

Her kan du se, hvad du skal betale for dit forbrug fordelt på graddage. Forbruget er delt ud på de naturgasprodukter, du har haft i løbet af året - for eksempel MånedsGas eller FastPrisGas. Har du haft et produkt med en variabel pris, kan du se, hvad prisen har været per periode, og hvad du har betalt per kubikmeter naturgas i hver periode.

5.2 - Abonnement

Her kan du se, hvad du skal betale i abonnement for din naturgasaftale. Har du lavet en serviceaftale til dit naturgasfyr gennem os, vil dit serviceabonnement også fremgå her.

5.3 - Opkrævet a conto

Her ser du det samlede a conto beløb, som du har betalt til os som din naturgasleverandør.

5.4 - Til betaling/Til gode

Her kan du se det samlede beløb på den del af din årsopgørelse, som du skal betale til os som din naturgasleverandør, eller som du har til gode hos os.

5.5 - Din kubikmeterpris

På hver årsopgørelse vil du kunne se, hvad din gennemsnitlige kubikmeterpris har været for det seneste år. Prisen er eksklusive posterne abonnement og øvrige. Husk, at din samlede naturgaspris kan variere fra år til år.

Aarsopgoerelse-side-3

Side 3

6. Beløb til eksterne

Her kan du se beløbene for de enkelte poster på din årsopgørelse, som vi opkræver på vegne af dit distributionsselskab og staten.

6.1 - Tariffer

Her kan du se det samlede forbrug for året på de tariffer, vi opkræver på vegne af dit distributionsselskab.

Distributionstarif: Beløbet dækker transport af naturgassen hjem til dig, og er det samme, uanset hvem du køber naturgassen af. Det dækker også forrentning, afskrivning og vedligeholdelse af ledningsnettet.

Energisparebidrag: Energisparebidrag opkræves med en fast sats pr. kubikmeter. Det sker efter aftale med staten om en øget energispareindsats over for alle energiforbrugere.

Nødforsyningstarif: Tariffen, som trådte i kraft den 1. oktober 2012, opkræves på vegne af Energinet.dk for at levere naturgas i en nødforsyningssituation.

6.2 - Afgifter til staten

Her kan du se det samlede forbrug for året på de afgifter, vi opkræver på vegne af dit distributionsselskab, som igen opkræver dem på vegne af staten, når du køber naturgas. Afgifterne er de samme for alle naturgasforbrugere i landet, og alle er forpligtet til at betale dem.

Naturgasafgift: Er en afgift til staten, der opkræves efter gældende lov med en fast sats per kubikmeter naturgas.

CO2-afgift: Miljøafgift fastsat af staten, der opkræves efter gældende lov med en fast sats per kubikmeter naturgas.

NOx-afgift: Nox-afgift er fastsat af staten og opkræves med en fast sats per kubikmeter naturgas.

6. Beløb til eksterne (fortsat)

6.3 - Abonnement

Her kan du se, hvad vi opkræver i distributionsabonnement på vegne af dit distributionsselskab for levering af naturgassen.

6.4 - Opkrævet a conto

Her kan du se det samlede a conto beløb, som du har betalt til os på vegne af dit distributionsselskab og staten.

6.5 - Til betaling/Til gode

Her kan du se det samlede beløb på den del af din årsopgørelse, som du skal betale til os på vegne af dit distributionsselskab og staten, eller som du har til gode hos dem.

6.6 - Din kubikmeterpris

På hver årsopgørelse vil du kunne se, hvad din gennemsnitlige kubikmeterpris for tarif og afgift har været for det seneste år. Prisen er eksklusive posterne abonnement og øvrige.

Aarsopgoerelse-side-4

Side 4

7. Din første a conto regning

Her kan du se din a conto regning nummer 1, hvad dit forventede årsforbrug af naturgas er, hvilken andel af det forventede årsforbrug du skal betale på denne a conto regning. A conto forbruget fordeles ud over fire a conto perioder ud fra antal dage i kvartalet.

8. Beløb til SEAS-NVE

Her kan du se beløbene for de enkelte poster på din naturgasregning, som du betaler til os som din naturgasleverandør.

8.1 - Forbrug

Her kan du se, hvad du skal betale for selve naturgasforbruget. Det viser også, hvilket naturgasprodukt du har for eksempel FastPrisGas eller MånedsGad, samt hvad du betaler per kubikmeter naturgas.

8.2 - Abonnement

Her kan du se, hvad du skal betale i abonnement for din naturgasaftale. Har du lavet en serviceaftale til dit naturgasfyr gennem os, vil dit serviceabonnement også fremgå her.

8.3 - Til betaling

Her kan du se det samlede beløb på den del af din naturgasregning, der går til os som din naturgasleverandør.

8.4 - Din kubikmeterpris

På hver regning vil du kunne se, hvad din gennemsnitlige kubikmeterpris er for den specifikke regning. Prisen er eksklusive posterne abonnement og øvrige. Husk, at din samlede naturgaspris kan variere fra periode til periode.

9. Beløb til eksterne

Her kan du se beløbene for de enkelte poster på din naturgasregning, som vi opkræver på vegne af dit distributionsselskab og staten.

9.1 - Tariffer

Her kan du se, hvilke tariffer vi opkræver på vegne af dit distributionsselskab.

Distributionstarif: Beløbet dækker transport af naturgassen hjem til dig, og er det samme, uanset hvem du køber naturgassen af. Det dækker også forrentning, afskrivning og vedligeholdelse af ledningsnettet.

Energisparebidrag: Energisparebidrag opkræves med en fast sats per kubikmeter. Det sker efter aftale med staten om en øget energispareindsats over for alle energiforbrugere.

Nødforsyningstarif: Tariffen, som trådte i kraft den 1. oktober 2012, opkræves på vegne af Energinet.dk for at levere naturgas i en nødforsyningssituation.

9.2 - Afgifter til staten

Her kan du de afgifter, vi opkræver på vegne af dit distributionsselskab, som igen opkræver dem på vegne af staten, når du køber naturgas. Afgifterne er de samme for alle naturgasforbrugere i landet, og alle er forpligtet til at betale dem.

Naturgasafgift: Er en afgift til staten, der opkræves efter gældende lov med en fast sats per kubikmeter naturgas.

CO2-afgift: Miljøafgift fastsat af staten, der opkræves efter gældende lov med en fast sats per kubikmeter naturgas.

NOx-afgift: Nox-afgift er fastsat af staten og opkræves med en fast sats per kubikmeter naturgas.

9.3 - Abonnement

Her kan du se, hvad vi opkræver i distributionsabonnement på vegne af dit distributionsselskab for levering af naturgassen.

9.4 - Til betaling

Her kan du se det samlede beløb på den del af din naturgasregning, vi opkræver på vegne af dit distributionsselskab og staten.

Aarsopgoerelse-side-5(2)

Side 5

9. Beløb til eksterne - fortsat

9.5 - Din kubikmeterpris

På hver regning vil du kunne se, hvad din gennemsnitlige kibukmeterpris for tarif og afgift er for den specifikke regning. Prisen er eksklusive posten abonnement.

10. I alt til betaling

Her kan du se, hvad du i alt skal betale for både årsopgørelsen og a conto nummer 1, når alt er lagt sammen. Det svarer til punkt 3.4, som er beskrevet ovenfor.

11. Overblik

Her har du et hurtigt overblik over dit forventede årsforbrug, som beskrevet i punkt 4.2 og 7. Dit forventede årsforbrug er beregnet ud fra seneste års forbrug og afhænger af, hvilke data vi modtager fra dit distributionsselskab.

Synes du det forventede forbrug er sat for højt, kontakt da dit distributionsselskab for nedjustering.

Derudover kan du se priser og betalingsdatoer for de fire a conto perioder i det nye forbrugsår. A conto beløbene er cirkabeløb beregnet ud fra prisen i indeværende kvartal.

12. Vigtig information

Teksten nederst på regningen understreger, at det er vigtigt at huske, at selv om det er SEAS-NVE Strømmen A/S, der opkræver på vegne af dit distributionsselskab, skal du fortsat kontakte dit distributionsselskab ved driftsforstyrrelser og sikkerhedsmæssige spørgsmål.

Dreng og pige ligger på sofa og ser på telefon
hvad betaler jeg til

Sådan er din pris på naturgas sammensat

Naturgas, distribution, afgifter, abonnement. Det samlede beløb på din naturgasregning dækker over en række forskellige poster. Bliv klogere på, hvad dine penge går til.

Forstå din naturgaspris

SEAS-NVE

SEAS-NVE Strømmen A/S
Hovedgaden 36
4520 Svinninge
CVR-nr. 24213528
Reception: 70 29 29 00

Kundeservice:
Mandag-fredag: 8:30-16:00
Telefon: 70 29 29 29
kundecenter@seas-nve.dk

Sociale medier

© 2020 SEAS-NVE. Alle rettigheder forbeholdes.

Dine fordele

  • Dine fordele
  • Optjen bonus
  • Online overblik
  • Rådgivning

Få hjælp

  • Regninger
  • Flytning
  • Kontakt os
  • Kundeservice

Information

  • Persondatapolitik
  • Cookiepolitik
  • Klage og rettigheder
  • Whistleblowerordning