• Privat
  • Erhverv
  • Gadelys
SEAS-NVE Logo LOG IND
  • Privat
  • Erhverv
  • Gadelys
  • Søg
  • Privat
  • Erhverv
  • Gadelys
Du er her: Forside > Om SEAS-NVE Strømmen > Nyheder > Grøn omstilling med tusindvis af skoldhede småsten
Nyhed - 18. marts 2019

Grøn omstilling med tusindvis af skoldhede småsten

Kærestepar med barnevogn går tur i efterårsskoven

Stenlager ved Risø skal være med til at løse central udfordring i den grønne omstilling. Tommy Ahlers, uddannelses- og forskningsminister, indvier anlægget i dag, mandag den 18.marts.

Solen skinner, blæsten går frisk over Lammefjordens vande, og den grønne, vedvarende energi vælter ind i energisystemet. Herfra føres den ud i vores boliger, fabrikker, skoler, sygehuse og alle de mange andre steder, hvor vores høje levestandard er afhængig af en stabil forsyning.

Det er den ideelle grønne omstilling, som vi stræber efter. Men en helt central problemstilling er ikke løst endnu: hvordan opbevarer vi den grønne energi til de perioder, hvor grå skyer skygger for solen, og vinden ikke er kraftig nok til at skubbe rotorbladene rundt på de mange møller, der skyder op i landskabet og på havene omkring os?    

Den nød arbejder mange intenst på at knække. Der forskes blandt andet i batterier, i energilagring i kemikalier som brint og ammoniak, og hos energi- og fibernetkoncernen SEAS-NVE er man nu klar til at præsentere en testmodel, som selskabet vurderer er en miljøvenlig og billig løsning. Indvielsen sker mandag ved middagstid, hvor Tommy Ahlers, uddannelses- og forskningsminister, tænder for den nye lagringsenhed på Risø. Her opvarmes småsten til 600 grader med overskydende strøm. Når efterspørgslen så stiger, bliver varmen ført ud af stenlagret til en generator, som skaber strøm. Restvarmen bliver sendt ud til lokale boliger gennem fjernvarmenettet.

”Jeg er meget glad for, at vi nu er så langt med vores arbejde, at vi er klar til at slå teltdugen til side og invitere inden for,” siger Jesper Hjulmand, administrerende direktør i SEAS-NVE.

Han fortæller uddybende, at selskabet sammen med forskere fra DTU og Aarhus Universitet og flere andre partnere har arbejdet intensivt med projektet siden sommeren 2016:

”Geologer fra Aarhus Universitet tester og finder de helt rigtige sten, og sammen med Niras og forskere fra DTU har vi bygget den skålformede energilagermodel, som delvist er gravet ned i jorden. Det minder lidt om en stor kuglegrill, hvor man så blæser varme ind til de mange sten, og varmen fra stenene kan så senere suges ud igen”.

Om perspektiverne for en løsning i stor skala, siger Jesper Hjulmand:

”Nu skal vi måle og analysere målingerne, før vi træffer beslutning om at gå videre med større testanlæg. Det er sindssygt spændende, for visionerne om en 100 procent fossilfri energiforsyning kan efter min bedste vurdering ikke realiseres uden energilagring”.

Partnere - et stærkt hold

Partnerne i projektet er: SEAS-NVE, DTU, Aarhus Universitet, Dansk Energi, Energinet.dk, EUDP (der har støttet projektet med forskningsmidler) og Rockwool. Niras har bidraget til arbejdet med at konstruere anlægget, der står på Risø.

Læs mere om energilagring

    Del denne side

  • Del på Facebook
  • Del på LinkedIn
  • Del på Twitter
  • Kontakt
  • Print

SEAS-NVE

SEAS-NVE Strømmen A/S
Hovedgaden 36
4520 Svinninge
CVR-nr. 24213528
Reception: 70 29 29 00

Kundeservice:
Mandag-fredag: 8:30-16:00
Telefon: 70 29 29 29
kundecenter@seas-nve.dk

Sociale medier

© 2020 SEAS-NVE. Alle rettigheder forbeholdes.

Dine fordele

  • Dine fordele
  • Optjen bonus
  • Online overblik
  • Rådgivning

Få hjælp

  • Regninger
  • Flytning
  • Kontakt os
  • Kundeservice

Information

  • Persondatapolitik
  • Cookiepolitik
  • Klage og rettigheder
  • Whistleblowerordning