Nyhed - 11. april 2018
Per 1. maj 2018 forhøjer staten sin "rabat" på el til opvarmning.
Hvis den primære varmekilde i din helårsbolig er eldrevet – for eksempel en varmepumpe – så ved du måske, at du har ret til en lavere elafgift.
Lige nu reduceres din elafgift med 63,38 øre per kilowatttime for den del af dit årsforbrug, der ligger over 4.000 kilowatttimer (alle beløb er inklusive moms).
Større reduktion på vej
Ifølge en ny politisk aftale bliver reduktionen fra den 1. maj 2018 forhøjet med 18,75 øre til 82,13 øre per kilowatttime.
- Den nye aftale er et klart signal fra staten om, at varmepumper er et godt og fremtidsorienteret valg i boliger uden kollektiv varmeforsyning. Efterhånden som stadig mere af vores el kommer fra vind og sol, bliver varmepumper også et mere klimavenligt valg, siger Peter Jerris, energirådgiver i SEAS-NVE.
Vil du vide mere?
For at få reduktionen skal det fremgå af BBR-registret, at din bolig har elbaseret opvarmning. Du kan læse mere om elvarmeafgiften
her.
Hvis du er kunde i SEAS-NVE og har andre spørgsmål, kan du også kontakte vores
energirådgivere og få personlig rådgivning.
Se eventuelt
artiklen om demonstration af varmepumper i vores energicenter i Søborg andetsteds i dette nyhedsbrev.
Vidste du, at ...
Du kan få bonus på din aftale
Få bonus på din naturgas- og elaftale, hvis du er medlem af Coop eller SAS EuroBonus. Du optjener op til 105 kroner Coop bonus eller 2.000 EuroBonus point hvert eneste år. Mere end 73.000 har allerede valgt en aftale med bonus hos SEAS-NVE.