Bedre isolering og nye energivinduer giver ekstra komfort, men det gør også boligen tættere og holder på fugten. Høj luftfugtighed er ikke godt for indeklimaet – så jo bedre dit hus er til at holde på varmen, jo vigtigere er det at luft ud.
Frisk luft er indeklimaets bedste ven. Jævnlig udluftning sænker ikke alene risikoen for skimmel og svamp, men fjerne også partikler, kemikalier og radon fra luften indendøre. Det er især vigtigt at huske på, når der efterisoleres. Det giver ekstra komfort og gode besparelser på varmeregningen, men påvirker også indeklimaet og stiller større krav til udluftningen.
Luft ud tre gange om dagen
Sådan gør du: Skru ned for radiatorerne i de rum, du vil lufte ud. Skab gennemtræk i fem minutter. Luk derefter vinduer og døre igen, og sæt termostaterne tilbage på den indstilling, de havde før. Det skaber en god balance mellem indeklima og varmeforbrug.
Andre gode råd:
Tør ikke tøj indendøre
Vandet i det våde vasketøj bliver til fugt, som øger risikoen for skimmel og svamp.
Hold en jævn temperatur i hele boligen
Er der store temperaturforskelle mellem husets rum, kan det skabe træk og få fugt til at kondensere, hvor der er koldest. Hvis du holder en lavere temperatur i soveværelse eller bryggers, så sørg for at holde dørene til disse rum lukket. Det er bedst at begrænse temperaturforskellen til højest 3 grader.
Reparér utætheder omgående
Hvis der er utætheder i tag, vinduer eller døre, så sørg for at de bliver udbedret med det samme – også selvom de er små. Vand i husets konstruktion øger kraftigt risikoen for skimmel og svamp.
Sæt et hygrometer op et centralt sted i huset
Om vinteren bør luftfugtigheden være under 40 procent på kolde dage. Om sommeren er den højere, men bør aldrig komme over 60-65 procent.
Spørg vores rådgivere til råds
Har du særlige udfordringer med fugt og indeklima i dit hus? Som kunde i SEAS-NVE har du altid mulighed for at spørge vores erfarne energirådgivere til råds – det er ganske gratis. Du finder dem her.
Vidste du, at ...
Du kan få bonus på din aftale
Er du medlem af Coop eller SAS EuroBonus kan du få bonus på din naturgas- og elaftale. Du får bonus lige så lang tid du har din aftale hos os, og mere end 73.000 har allerede valgt en aftale med bonus hos SEAS-NVE.
- Du kan få 2.000 SAS EuroBonus point hvert år
- Du kan få op til Coop bonus på 105 kroner hvert år
- Både aftaler med el og naturgas kan give bonus