Nyhed - 15. november 2019
December er den tid på året, hvor vi bruger mest el – Mit SEAS-NVE kan sende dig advarsler på e-mail eller SMS, hvis forbruget begynder at stikke af.
Når det kommer til elforbrug, er december årets topscorer. Her bruger de fleste af os næsten dobbelt så meget el som i juli. Men hvem orker at tænke på den slags i en travl julemåned?
Det behøver du heller ikke – Mit SEAS-NVE kan gøre det for dig. Her har vi tilføjet en advarselsfunktion, som automatisk kan sende dig en e-mail eller SMS, hvis dit forbrug stiger eller falder meget.
Sådan modtager du advarsler:
1) Gå til mit.seas-nve.dk
2) Log ind med dit NemID
3) Gå ind under ' Mit forbrug' og vælg 'Opret advarsel' – her vælger du selv, hvor stor en stigning eller et fald, du vil have besked om.
4) Tryk 'Gem'
Rapporter giver komplet overblik over julen
Mit SEAS-NVE kan også sende dig rapporter om, hvor meget el du bruger – for eksempel i juledagene. Det er en nem måde at følge med på.
Slå rapporter til ved at gå ind under 'Mit forbrug' og 'Følg forbrug'. Angiv hvilken periode du gerne vil have rapport om. Vælg dernæst hvor ofte du vil modtage rapporterne og tryk 'Gem'.
Påmindelser om aflæsning af naturgasmåler
Hvis du er naturgaskunde hos os, kan Mit SEAS-NVE også give dig større overblik. Hvis du løbende indtaster dine egne måleraflæsninger, kan du få dem præsenteret i en overskuelig graf, som gør det lettere at følge udviklingen i dit forbrug.
Med funktionen 'Påmindelser' kan du få en e-mail eller SMS hver måned, når det igen er tid til aflæsning: Gå ind under 'Mit forbrug' og 'Opret påmindelse'. Markér hvornår på måneden, du vil have besked og tryk 'Gem'.
Brug for hjælp?
Hvis du har spørgsmål til Mit SEAS-NVE eller brug for hjælp, er du altid velkommen til at ringe til os på 70 29 29 29 alle hverdage fra klokken 9.00 til 17.00. Du kan også skrive til os på kundecenter@seas-nve.dk.