En familie bruger cirka 15 procent af energien på tøjvask. Så der kan være både vand, energi og gode penge at spare ved at ændre vaner, når du vasker tøj.
Sådan skal du vaske tøjet
Vi har samlet al vores erfaring om tøjvask i en række skarpe spareråd med konkrete anbefalinger til, hvordan du vasker tøj på den mest energirigtige og besparende måde.
Se de gode vaskeråd
Vælg en vaskemaskine med A+++ mærke
En ældre vaskemaskine bruger mere vand per vask end en ny med energimærke A+++. På energimærket kan du se vandforbruget, når du skal købe ny vaskemaskine.
Læs om energimærket
Vælg det rigtige vaskeprogram
Undlad finvask ved høj vandstand i vaskemaskinen – det bruger ekstra meget vand og mere energi. Vælg i stedet normal- eller strygeletprogrammet.
Fyld vaskemaskinen helt hver gang – er den kun halvt fuld, kan prisen for at vaske blive dobbelt så høj. Mange nye vaskemaskiner tilpasser forbruget af vand til mængden af vasketøj. Men en fyldt maskine er stadig det mest energibesparende.
Er vandet hårdt?
Hvis vandet er hårdt, kan du bruge en kalkbinder sammen med vaskemidlet, så varmelegemet ikke bliver tilkalket og bruger mere energi. Du kan få oplyst vandets hårdhed hos dit lokale vandværk. Vandet betegnes som hårdt, når der er over 20 grader dH.
Se kort over vandets hårdhed i din kommune på Geus.dk