Bygningsreglement 2018 (BR 18) stiller krav til boligens isolering, og du skal bruge tykkere isolering end tidligere. Derfor er det vigtigt at få lavet en tæt og effektiv isolering.
Isoleringstykkelser for mineraluld
Her kan du se de vejledende isoleringstykkelser, når du isolerer med mineraluld. Mineraluld er fællesbetegnelsen for stenuld og glasuld.
Vejledende isoleringstykkelse
|
Nybyggeri
Klasse 2015 |
Nybyggeri
Klasse 2020 |
Renovering/
tilbygning |
Sommerhus |
Loft |
360 mm |
455 mm |
310 mm |
260 mm |
Tung ydervæg*
|
240 mm |
300 mm |
240 mm |
125 mm |
Let ydervæg
|
285 mm |
335 mm |
285 mm |
150 mm |
Terrændæk**
|
300 mm |
300 mm |
300 mm |
200 mm |
Kilde: Rockwool.dk
* Tung ydervæg med letbeton i bagmur.
** Gulv bygget direkte på jorden – typisk af beton.
Læs om materialer
Lambda- og U-værdi
Hvis du vil vurdere forskellige materialer og konstruktioners isoleringsevne præcist, er der to enheder, du skal kende: lambda- og U-værdi.
Lambda (λ):
Er den enhed, der definerer et materiales varmeledningsevne angivet i mW/m x K (milliwatt/meter x Kelvin). Jo lavere et materiales lambda-værd er, jo bedre isolerer det. Værdien angiver, hvor stor en varmemængde målt i watt, der i løbet af en time passerer gennem materialet på 1 m² og med en tykkelse på 1 meter, når temperaturforskellen mellem inderside og yderside er 1 grad.
U-værdi:
Er den enhed, der udtrykker isoleringsevnen i en samlet konstruktion, for eksempel et loft. Jo lavere U-værdien er, jo bedre isolerer konstruktionen. U-værdien angiver, hvor stor en varmemængde der strømmer gennem 1 m² af konstruktionen i løbet af 1 time, når temperaturforskellen mellem inderside og yderside er 1 grad. U-værdier angives i W/m²K. Mindstekravet til U-værdien for et loft er i dag 0,10 W/m²K.