Sidste år fik Elverparken langt bedre belysning. Nu er turen kommet til Hospitalsparken og gangstien til byens populære svømmehal. Igen er det SEAS-NVE, der står for etablering af de nye, tryghedsskabende belysningsanlæg.
Fra en række borgermøder i 2016 ved Herlev Kommune, hvor borgerne mener, der mangler lys efter mørkets frembrud. Tryghed står højt på den kommunalpolitiske agenda, og som første led i en større moderniseringsplan fik Elverparken sidste år bedre belysning.
Det har medført, at de gående i parken meget lettere kan se hinanden, og det skaber en tryggere atmosfære i de mørke timer af døgnet. Ikke langt derfra ligger Hospitalsparken, som nu skal forbedres efter samme mønster.
– Hidtil har der kun været lys på én sti gennem Hospitalsparken, men nu oplyser vi alle stier med et jævnt, varmt LED-lys. Vi anvender Sky Park-armaturer fra Focus Lighting, og de kommer til at sidde i en højde, så de gående bliver fuldt belyst. Der kommer også lys på et nyt opholdsareal, så både børn og voksne kan føle sig trygge ved at bruge det om aftenen, siger Kirsten Høi, landskabsarkitekt i Herlev Kommune.
Lys over gangsti til svømmehal
For seks år siden byggede kommunen svømmehallen Hjortespringsbadet. Den er blevet så populær, at mange borgere må parkere ved en nærliggende fodboldklub og gå derover via en gangsti. Derfor var belysning af denne sti også med i udbuddet, som blev gennemført i juli 2018.
Tryghed koster penge
I både Elverparken og Hospitalsparken er der tale om væsentlig større lysanlæg end tidligere. Derfor bliver omkostningerne til energiforbrug, drift og vedligehold også større – selvom den nye LED-belysning er robust og energieffektiv.
– Forbedringerne handler først og fremmest om tryghed. Tidligere kunne vi måske godt finde på at vælge færre og højere master for at spare. Men det betød også en koldere farvetemperatur og mere uregelmæssig belysning. De anlæg, som SEAS-NVE bygger for os, giver et behageligt, ensartet lys til en rimelig pris, siger Kirsten Høi.
Det nye projekt påbegyndes i oktober og forventes afsluttet allerede i november.
Tryg belysning i din kommune?
Kan du nikke genkendende til Herlev-borgernes ønsker om bedre lys på bestemte lokationer? Vi kan hjælpe jer med at finde de rette løsninger. Kontakt os